Nina Kavtaradze´s seneste CD - "In Fun and Earnest"

 

Robert Schumann: Symfoniske Etuder op. 13 og posth.

Franz Liszt: Hungarian Rhapsodi nr. 6

Rodion Schedrin: Humoreske

Nina Kavtaradze: Nostalgisk Tango (2001)

 

"Nina Kavtaradze spiller med utroligt overskud. Hver akkord har sin balance, hver rytmisk figur sin prægnans, hver melodi sin sanselige kurve, alt sammen fuldkommen ubesværet. Men det, der især gør indtryk, er det mættede musikalske indhold, det dristige, men fuldkommen kontrollerede rubato, og den brusende kunstneriske fremdrift, der er i spillet. Det er den store romantiske klavertradition, som her lever videre for fulde sejl med stærke følelser, varmt hjerte og dramatisk dødsforagt. På konservatoriet i Moskva var Nina Kavtaradze elev af den legendariske Lev Oborin (1907-1974) og dermed en pianistisk efterkommer af Ferruccio Busoni (1866-1924) og hans lærer igen, Franz Liszt (1811-1886). Det vil sige en tradition, hvor virtuositeten går hånd i hånd med den store patos, og hvor den spillendes personlighed og temperament bliver en vigtig ingrediens i det samlede udtryk." Thomas Viggo Pedersen

"Det er en meget markant indspilning, hvor man kan lytte sig ind i mange detaljer. Man skal leve med i den både ydre og indre kraft, som er i Nina Kavtaradze´s fremragende spil." John Christiansen, Jyllands-Posten.

 

Danacord Records

Bestil (DACOCD 681)

________________________________________

 

Anmeldelse af Nina Kavtaradze´s koncert 

d. 18. oktober 2008

Skt. Petersborg Filharmoni´s Lille Sal

 

”Nevas Tidende”    

Klaverets løvebrøl  

Kvinde med stålrygrad

 

Af Guylara Sadykh-zade

 

Nina Kavtaradze hører til den brilliante kohorte af pianister, som Moskvas Konservatorium dimitterede i årene af dets allerhøjeste opblomstring.

Hun var elev af Lev Oborin og optræder i hele verden, men bor permanent i København med familien allerede igennem mange år. "Klaverløvinden" er et af de rammende tilnavne, som var givet Nina af kritikerne. Og det klæder hende meget: en blændende, temperamentsfuld, viljestærk virtuos, hun spiller med åben, mægtig klang, med fuld kraft – sådan som hun lever.

 

Kavtaradze´s karriere som pianist begyndte i 8 års alderen, da hun, som elev på den Centrale Musikskole – den legendariske CMS – optrådte for første gang med orkester i Unionshusets Søjlesal i Moskva. Derefter fulgte studie på Moskvas Konservatorium: sammen med hende, cirka på samme tidspunkt, studerede Gidon Kremer og David Geringas, pianisterne Mikhail Voskressenskij og Arkadij Sevidov. Nina emigrerede i midten af 70´erne og blev snart en af de førende artistiske figurer i Danmark. Koncerter, optagelser af CD´er, forskellige invitationer til festivaler, i jury af internationale konkurrencer… Disks med optagelse af alle klaverværker af Richard Wagner og Mussorgskij blev især berømte: det tyske musikmagazin Neue Musikzeitung“, som var grundlagt allerede af Robert Schumann, udnævnte Wagners CD som én af verdens 10 bedste klaverdisks i år 2000.

 

Pianistens repertoire er usædvanligt bredt, men går hovedsagelig i den klassisk-romantiske retning, med stænk af sovjetiske klassikere, Prokofjev og Sjostakovitj. Bach, Mozart, Chopin, Schumann, Brahms, Tjajkovskij, Rachmaninov, Skrjabin. Det er klaverrepertoirets "guldfond", den behersker mange pianister af "første klasse". Men hvad der er specielt bemærkelsesværdigt i Nina - det er spillets stil: udfordrende, grandiøst, frækt. Sådan spiller man måske ikke længere i dag: den "store pianisme´s" tid med dens ægte patos og påfaldende oratoriske gestus er forbi. Faktisk fremstår Nina Kavtaradze som bærer af "den store Moskva klaverstil", som i selve Moskva allerede er umulig at finde selv med lys og lygte.

 

Nina Kavtaradze var i Skt. Petersborg for 2 år siden og deltog i festivalen ”Musikken af den store Eremitage”. Dengang gennemgik hun med uforlignelig kunstneriskhed og fremstående standhaftighed, svimlende tempi i den virtuose koncert for klaver med orkester af den danske komponist fra midten af forrige århundrede Herman D. Koppel. Og i Filharmoniens Lille Sal fremviste hun et udsøgt Chopin program, som fremkaldte stormende begejstring af publikum. På sit nuværende besøg spillede Nina Kavtaradze værker langt større end Chopins Valse og Mazurkaer. Den første afdeling åbnede Sonate A-dur af Mozart og 5 Præludier af Sjostakovitj. Efter disse fulgte Rhapsodi nr. 6 af Liszt, som var serveret med et mørk udtryk, og de grandiøse Symfoniske Etuder af Schumann, som kræver ekstreme kraftanstrengelser.

 

Det sidste værk er så teknisk vanskeligt og så langvarigt, at på det sidste spilles det praktisk talt ikke. Rigt, tæt, mangelagdelt tekstur, som er gennemtrængt af tilintetgørende passager af oktaver og kaskader af akkorder, som fremsat i regimet af polyfoniske imitationer, kræver af den optrædende ikke alene et fint og præcist øre – thi det vanskellige klaverstof, som Schumann knipler, kræver detaljeret, differentieret lytten. Her har man også brug for ”muskelstyrke”: netop af den grund spilles ”Symfoniske Etuder” fortrinsvis af mænd. Men Nina Kavtaradze, med al hendes tilsyneladende spinkelhed, forekom at indeni have en stålrygrad. Hun modellerede meget klogt og beregnende variationsformen, alt imens hun sparede kræfter til de sejrende, triumferende episoder i finalen. Hun overdrev ikke uden grund tempi dér, hvor det kunne undgås og tilføjede klang og tempoets kådhed dér, hvor det virkelig var nødvendigt. ”Symfoniske Etuder” blev kulminationen på klaveraftenen og samtidig dens afslutning. Et par miniaturer af Chopin og Skrjabin spillet som ekstranumre, satte et punktum i det ikke nemme klavermaraton, som blev et af de mest indtryksfulde begivenheder i Filharmoniens Lille Sals abonnementscyklus.

 

________________________________________

 

Tilbage     Biografi     Repertoire     Plader     Fotos     Links     Booking     Kontakt