Simon Peters Kirke, Kastrupvej 155, 2300 Kbh. S.
________________________________________
Tåstrup Nykirke, Birkedalsvej 2, 2630 Tåstrup.
________________________________________
Ansgar Kirke, Mågevej 33, 2400 Kbh. NV
________________________________________
|
Robert Schumann: Symfoniske Etuder op. 13 og posth. Franz Liszt: Hungarian Rhapsodi nr. 6 Rodion Schedrin: Humoreske Nina Kavtaradze: Nostalgisk Tango (2001) |
"Nina Kavtaradze spiller med utroligt overskud. Hver akkord har sin balance, hver rytmisk figur sin prægnans, hver melodi sin sanselige kurve, alt sammen fuldkommen ubesværet. Men det, der især gør indtryk, er det mættede musikalske indhold, det dristige, men fuldkommen kontrollerede rubato, og den brusende kunstneriske fremdrift, der er i spillet. Det er den store romantiske klavertradition, som her lever videre for fulde sejl med stærke følelser, varmt hjerte og dramatisk dødsforagt. På konservatoriet i Moskva var Nina Kavtaradze elev af den legendariske Lev Oborin (1907-1974) og dermed en pianistisk efterkommer af Ferruccio Busoni (1866-1924) og hans lærer igen, Franz Liszt (1811-1886). Det vil sige en tradition, hvor virtuositeten går hånd i hånd med den store patos, og hvor den spillendes personlighed og temperament bliver en vigtig ingrediens i det samlede udtryk." Thomas Viggo Pedersen
"Det er en meget markant indspilning, hvor man kan lytte sig ind i mange detaljer. Man skal leve med i den både ydre og indre kraft, som er i Nina Kavtaradze´s fremragende spil." John Christiansen, Jyllands-Posten.
Danacord Records
Bestil (DACOCD 681)
________________________________________
d. 18. oktober 2008
Af Guylara Sadykh-zade
Nina
Kavtaradze hører til den brilliante kohorte af pianister, som Moskvas Konservatorium
dimitterede i årene af dets allerhøjeste opblomstring.
Hun
var elev af Lev Oborin og optræder i hele verden, men bor permanent i København
med familien allerede igennem mange år. "Klaverløvinden" er et af de rammende
tilnavne, som var givet Nina af kritikerne. Og det klæder hende meget: en blændende,
temperamentsfuld, viljestærk virtuos, hun spiller med åben, mægtig klang, med
fuld kraft – sådan som hun lever.
Kavtaradze´s
karriere som pianist begyndte i 8 års alderen, da hun, som elev på den
Centrale Musikskole – den legendariske CMS – optrådte for første gang med
orkester i Unionshusets Søjlesal i Moskva. Derefter fulgte studie på Moskvas
Konservatorium: sammen med hende, cirka på samme tidspunkt, studerede Gidon
Kremer og David Geringas, pianisterne Mikhail Voskressenskij og Arkadij Sevidov.
Nina emigrerede i midten af 70´erne og blev snart en af de førende artistiske
figurer i Danmark. Koncerter, optagelser af CD´er, forskellige invitationer til
festivaler, i jury af internationale konkurrencer… Disks med optagelse af alle
klaverværker af Richard Wagner og Mussorgskij blev især berømte: det
tyske musikmagazin “Neue Musikzeitung“,
som var grundlagt allerede af Robert Schumann, udnævnte Wagners CD som én af
verdens 10 bedste klaverdisks i år 2000.
Pianistens repertoire er usædvanligt
bredt, men går hovedsagelig i den klassisk-romantiske retning, med stænk af sovjetiske
klassikere, Prokofjev og Sjostakovitj. Bach, Mozart, Chopin, Schumann, Brahms,
Tjajkovskij, Rachmaninov, Skrjabin. Det er
klaverrepertoirets "guldfond", den behersker mange
pianister af "første
klasse". Men hvad der er specielt bemærkelsesværdigt i Nina - det er
spillets stil: udfordrende, grandiøst, frækt. Sådan spiller man måske
ikke længere i dag: den "store pianisme´s" tid med dens ægte
patos og påfaldende oratoriske gestus er forbi. Faktisk fremstår Nina
Kavtaradze som bærer af "den store Moskva klaverstil", som i selve
Moskva allerede er umulig at finde selv med lys og lygte.
Nina
Kavtaradze var i Skt. Petersborg for 2 år siden og deltog i festivalen
”Musikken af den store Eremitage”. Dengang gennemgik hun med uforlignelig
kunstneriskhed og fremstående standhaftighed, svimlende tempi i den virtuose
koncert for klaver med orkester af den danske komponist fra midten af forrige århundrede
Herman D. Koppel. Og i Filharmoniens Lille Sal fremviste hun et udsøgt Chopin
program, som fremkaldte stormende begejstring af publikum. På sit nuværende
besøg spillede Nina Kavtaradze værker langt større end Chopins Valse og
Mazurkaer. Den første afdeling åbnede Sonate A-dur af Mozart og 5 Præludier
af Sjostakovitj. Efter disse fulgte Rhapsodi nr. 6 af Liszt, som var serveret
med et mørk udtryk, og de grandiøse Symfoniske Etuder af Schumann, som kræver
ekstreme kraftanstrengelser.
Det sidste værk er så teknisk vanskeligt og så langvarigt, at på det sidste spilles det praktisk talt ikke. Rigt, tæt, mangelagdelt tekstur, som er gennemtrængt af tilintetgørende passager af oktaver og kaskader af akkorder, som fremsat i regimet af polyfoniske imitationer, kræver af den optrædende ikke alene et fint og præcist øre – thi det vanskellige klaverstof, som Schumann knipler, kræver detaljeret, differentieret lytten. Her har man også brug for ”muskelstyrke”: netop af den grund spilles ”Symfoniske Etuder” fortrinsvis af mænd. Men Nina Kavtaradze, med al hendes tilsyneladende spinkelhed, forekom at indeni have en stålrygrad. Hun modellerede meget klogt og beregnende variationsformen, alt imens hun sparede kræfter til de sejrende, triumferende episoder i finalen. Hun overdrev ikke uden grund tempi dér, hvor det kunne undgås og tilføjede klang og tempoets kådhed dér, hvor det virkelig var nødvendigt. ”Symfoniske Etuder” blev kulminationen på klaveraftenen og samtidig dens afslutning. Et par miniaturer af Chopin og Skrjabin spillet som ekstranumre, satte et punktum i det ikke nemme klavermaraton, som blev et af de mest indtryksfulde begivenheder i Filharmoniens Lille Sals abonnementscyklus.
________________________________________